Nye vinde – et skift i retning

Efter som vi i gruppen besluttede os for at gentænke begrebet “skærm,” og ville forsøge at inddrage domænet/rummet mere, kontaktede vi banedanmark, for at undersøge, hvorvidt vi måtte benytte domænet i vores designproces. Vi fik desværre bekræftet vores anelser og måtte ikke benytte domænet af hensyn til en række regler – herunder interessekonflikter ift. reklameskilte – og vi var derfor nødsaget til at finde et nyt domæne. Vi tænkte over mulige lignende domæner, som også lagde op til ventesituationer og muligheder for at samtaler kunne opstå. Eftersom disse domæner ligeledes er udnyttet i forhold til reklameskiltning, tænkte vi over, hvordan designet kunne blive mere mobilt. En app ville kunne løse dette problem, og netop en app er nu den retning, vi ønsker at tage vores design. Idéen om at udnytte den personlige mobile skærm til at få folk væk fra denne var umiddelbart også en tanke/idé, som vi godt kunne lide. En anden fordel er at folk ved denne udformning af designet ikke længere bliver “udstillet”, som de der gerne vil være mere sociale. Dette er en væsentlig fordel. da denne slags “udstilling” tidligere er blevet nævnt som en ulempe i forbindelse vores brug af 1.  prototype på Nivå st.

I dag har vi brugt tid på at planlægge en workshop, som vi ønsker at afholde d. 27. marts kl. 17 i Schön-bygningen. Vi ønsker at anvende folk fra målgruppen, som ønsker at starte samtaler i det offentlige rum, eller som søger efter at blive bedre til det. Vi har derfor fået til opgave hver især at finde personer over 18 år, som dertil opfylder disse krav. I dagene op til workshoppen vil vi udarbejde et program over forløbet, uddelegere interne roller i gruppen, udvikle/udarbejde de aspekter af designet, som workshop-deltagerne skal give feedback på samt ej at forglemme indkøb af diverse snacks til workshoppen.

Vi har videre udarbejdet en liste af aspekter, som vi ønsker at teste under workshoppen for at finde ud af den konkrete udformning af app’en:

  • Reminders: Vi leger med tanken om, at app’en skal huske brugeren på at initiere samtaler, derfor har vi brug for at vide følgende: Bruger folk notifikationer? Vil de overhovedet have dem? I hvor stort et omfang vil de have dem? Må app’en vide hvor de er? Hvor meget vil de selv styre?
  • Sjov/sød: Hvor klinisk >< legende skal designet være? Hvad synes voksne er barnligt? Vi designer ikke til børn, men det er ikke nødvendigvis ensbetydende med, at designet ikke må indeholde nogle legende elementer.
  • Tips og tricks: Vi vil gerne give brugeren nogle tips med på vejen, som de kan bruge til at starte samtaler, og holde dem kørende. Men hvad har de brug for at vide? Hvordan skal sproget være mod dem? Engagerende? Kritiserende? Neutralt og faktuelt?
  • Vurdering/self-tracking: Vi tænker at det kan være givende, at brugeren kan følge sin udvikling. Hvilken feedback har netop de brug for? Hvordan skal man vurderes/vurdere sig selv?
  • Netværke: Hvor mange informationer vil folk skrive ind i app’en? Kontaktinformationer? Et navn? Hvordan gik samtalen?

Hvordan disse mere konkret skal testes, vil vi som sagt udarbejde op til workshoppen…

Reklamer

Skriv et svar

Udfyld dine oplysninger nedenfor eller klik på et ikon for at logge ind:

WordPress.com Logo

Du kommenterer med din WordPress.com konto. Log Out /  Skift )

Google photo

Du kommenterer med din Google konto. Log Out /  Skift )

Twitter picture

Du kommenterer med din Twitter konto. Log Out /  Skift )

Facebook photo

Du kommenterer med din Facebook konto. Log Out /  Skift )

Connecting to %s