Workshop

Dagens deltagere:

Kenneth Jørgensen

Frederik Mølgaard.

Henrik Goul.

Generelt om workshoppens forløb:

Eftersom workshoppen endte ud i at forløbe sig anderledes end hvad vi havde kunne forudse, måtte vi undervejs gøre brug af “reflection-in-action”(kilde), for at tilpasse os situationen. Antallet af workshopdeltagere blev pludseligt på selve dagen mindre, hvilket som sagt gjorde, at vi måtte ændre lidt i opgaverne og udførelsen af disse.

Efter workshoppens afslutning fik vi generelt positiv feedback fra workshopdeltagerne. De var enige om at rammesætningen for workshoppen var god i form af musik, stearinlys samt forsyninger af snacks, sodavand og kaffe som alt sammen bidrog til en hyggelig stemning. Yderligere mente de, at vi havde opbygget workshoppen godt, hvilket igen leder hen til at tilpasningen har fungeret godt. Derudover mente de, at der var god “hands-on-experience”, da brugeren ikke blot bruger hovedet til at tænke med, men også hænderne. En ting de mente, vi kunne have gjort bedre, kunne være at have introduceret os selv bedre for workshopdeltagerne og dertil lægge op til, at deltagerne også skulle introducere sig selv over for hinanden – evt. i form af en icebreaker-leg eller andet.

I de besvarelser vi har fået er vi opmærksomme på, at vi ikke har haft med en en repræsentativ målgruppe at gøre. Derfor kunne svarene have vist et helt andet resultat, hvis vi have haft tre andre personer som workshopdeltagere.

Øvelserne: 

1. I denne øvelse var det op til deltagerne at skrive notifikationerne fra deres hverdag, og udpensle gode og dårlige aspekter af dem. Til sidst skulle de desuden opdele dem groft efter hvad der var gode notifikationer, og hvad der var dårlige.

Deltagerne var enige om, at notifikationerne skal være relevante for brugeren. Her skal det bl.a. forstås som at det bliver et irritationsmoment, hvis ikke notifikationen er vigtig/relevant. Et positivt eksempel kunne være en SMS, hvor man kan se på skærmen, hvem den er fra, hvorefter man selv kan vælge, om man vil låse mobilen op eller ej. Ligeledes er f.eks. en notifikation om lavt batteri positivt, da det tillader brugeren at handle, hvor mobilen ikke selv kan. Modsat dette er der app-opdateringsnotifikationerne, som de mente lige så godt bare kunne gøre det automatisk, i stedet for at brugeren bare skal trykke ‘ok.’

Dette viste os også, at brugerne ikke aktivt går ind og personliggør instillingerne i de individuelle apps. Det er i forvejen muligt i for eksempel play store, at stoppe notifikationerne, og få den til at gøre det i baggrunden. Problemet er at brugerne ikke selv gør det, hvis ikke de får muligheden tydeliggjort for dem.

Videre mente deltagerne ikke, at notifikationer hverken bør indeholde for lidt eller for meget information. Man skal dog have nok information til at kunne handle derefter. Notifikationen må helst ikke være så minimalt informativ, at den tilnærmelsesvist får en slags ligegyldighed over sig.

2. I næste øvelse skulle de finde på deres egne notifikationer. Idéerne var dog ikke brugbare i forhold til vores design situation, og øvelsen kunne sagtens være udeladt. Øvelsen havde måske været mere aktuel før en målgruppe og vej for designet var valgt.

3. I tredje øvelse skulle de deltagende via post-it noter markerer de informationer, som de hver især var okay med, at producenten af en app måtte kende. På hver enkelt post-it var skrevet en information, som senere skulle placeres på et gult papir, hvis den deltagende var enig. Fx e-mail var de allesammen flerstemmigt okay med. Køn og fødselsår var også fint, det er allesammen informationer vi på daglig basis giver alligevel. Når det kom til omgangskreds, så lod de ligeledes til at være okay med at give informationer ud. Det er formentlig nemmere at give informationer om andre end os én selv. Location var også en information, som de ikke brød sig om at give. Det kan reelt set konkluderes, at de tre deltagere kun foretrak at give informationer, hvor de stadig havde en slags anonymitet. En af de deltagene havde en outdated telefon, som måske kan have været et valg han traf, så han bevarede informationer. I det hele taget forholdt det sig sådan, at overfladiske informationer kunne accepteres.

4. Her skulle de bedømme en lang række app-designs ud fra forskellige spørgsmål, for eksempel hvilke der var barnlige, professionelle, og til mænd/til kvinder.

Ved at krydsreferere de forskellige besvarelser fandt vi frem til følgende:

  • De designs som de synes var spændende/sjove, var primært dem som de også fandt barnlige, samt dem, som de mente appellerede mest til kvinder. Der var dog kun et svagt overlap mellem dem til kvinder, og de barnlige.
  • Dem som de synes var kedelige, var også dem som var formelle, og dem, som appellerede mest til mænd. Der var dog næsten intet overlap mellem dem til mænd, og de formelle.
  • Næsten alle de designs som de syntes så professionelle ud, var enten også kedelige eller spændende/sjove.

5. I denne opgave blev deltagerne bedt om at udvælge hvilken af i alt fire sætninger, der tiltalte dem mest. De fire sætninger var formuleret på forskellige vis i stil/sprogbrug, men formidlede samme budskab. Generelt var holdningen blandt deltagerne at de gerne ville imødegås på uformel/casual måde af app’en, der bidrager til en stemning af at være nede på jorden samt at imødegå brugeren på et menneskeligt niveau. Dog mener de primært, at app’en ikke skal være alt for casual i det første møde med brugeren, da det vil virke useriøst. Et element som deltagerne understregede at app’en skulle udelade var, at de ikke ville blive fortalt hvad de skulle foretage sig (don’t tell me what to do). Dette ville blive et irritationsmoment for brugeren. “Appen skal ikke tage det som en selvfølge, at det er så nemt”(citat af workshopdeltager).

Ydermere var det vigtigt for deltagerne at app’en “nursede” om brugeren – igen for at møde brugeren på et menneskeligt/venneplans- niveau. Et eksempel på dette er at de mente sætningen “hvordan synes du selv det gik?” er provokerende, hvor sætningen “hvordan gik din samtale?” er mere passende. Vi vil i udviklingen af vores app fokusere på at holde os til én linje med hensyn til sprogbrug gennem hele appen. Derudover var der enighed omkring elementet med gode råd i app’en, hvor de gav udtryk for, at hvis man ved hvert godt råd startede med at skrive “vidste du..”, da det i så fald ville blive et velkendt element deri, så man på den måde bedre kan forholde sig til det.

6. I sjette øvelse skulle evaluere på vurderingsdelen af en mulig app. De forklarede i plenum, at en slags vurdering ville være rart, måske i form af et slags fem ud af fem stjerne-system. Samtidig forklarede de, at en vurdering kunne blive for eksplicit. Man skulle have lyst til at komme igen og ikke få en følelse af, at nu havde man præsteret godt nok, så nu var det ikke nødvendigt med en app mere.

Et interessant aspekt var, at et eventuelt online-segment kom på tale. Et sted hvor man blev sammenlignet med andre, som brugte appen. Men det var samtidig besværligt, da man så skulle begynde og tænke over, hvor meget en samtale havde betydning. Skulle en samtale måles? Mængden af de samtaler man afholdt, og hvor lange de var? Dette element kunne sagtens diskuteres. Imidlertid var en god pointe, at et konkurrenceaspekt kunne komme i vejen, for det som egentlig var det vigtigste: Egen forbedring.


7. I syvende og sidste øvelse blev de tre deltagere delt op, hvor der hele tiden var, to som snakkede om et emne, og en som tog noter.
De to snakkende fik tildelt kort, hvorpå der stod et benspænd eller en opgave, som de skulle overføre til deres samtale. Der kom nogle rigtig gode samtaler ud af hele denne opgave. Man kan imidlertid argumentere for, at det kan have været fordi, at det var sidste øvelse, og at de deltagende så småt havde lært hinanden at kende. Vi er dog opmærksomme på, at det i virkeligheden muligvis ikke ville være en så nem opgave at påtage sig. Vi kunne derfor have testet denne opgave på en anden måde. Dette kunne evt. være et scenarie, hvor de deltagende blev sendt ud i den virkelige verden med kortene, så vi kunne se, hvordan de ville gebærde sig som følge heraf. Det skal dertil tilføjes, at de syntes, at det var sjovt og interessant at have en opgave i en samtale; det var bestemt værd at implementere i en potentiel app.

Reklamer

Skriv et svar

Udfyld dine oplysninger nedenfor eller klik på et ikon for at logge ind:

WordPress.com Logo

Du kommenterer med din WordPress.com konto. Log Out /  Skift )

Google photo

Du kommenterer med din Google konto. Log Out /  Skift )

Twitter picture

Du kommenterer med din Twitter konto. Log Out /  Skift )

Facebook photo

Du kommenterer med din Facebook konto. Log Out /  Skift )

Connecting to %s